Tips og tricks om løgdyrkning

Løg skal stikkes i jorden når frosten er ovre, ikke før. Hvis stikløg får frost går de i stok og laver frø i stedet for knolde vi kan lide at spise.

Løg skal have godt gøde jord, for eksempel en gang omsat hestemøj eller kunstgødning i løbet af sæsonen. Du kan sagtens høste nogle af dem undervejs hvis du skal bruge stilken til madlavning. Man siger at når toppen knækker ned er det tid til at høste. Når de er høstet skal de tørres under et halvtag, hvis det er meget fugtigt i efteråret kan de godt mugne, så skal de ind og tørre. Under opbevaring er det fint at hænge dem op under tag, så får de ikke fugt.

Du kan også dyrke løg fra frø, da skal de i jorden til forspiring til senere udplantning d. 18. august,  og udplantes i oktober, det er ret vigtigt det ikke bliver for sent eller for tidligt. Så vil de have den rigtige størrelse til at klare vinteren. De skal så dækkes over om vinteren. Forår skal de så igen gødes i marts.